En verden af glas

Uendeligt mange former

Der findes uendeligt mange former for glas – med god grund. Glas bruges nemlig i forskellige kontekster. Det kan for eksempel både bruges som værn mod vind og vejr, men også i forbindelse med sikkerhed. Overvejelserne er mange, og nedenfor kan du dykke ned i det udvalg, vi typisk benytter. Vi står desuden altid klar til at hjælpe dig med at danne overblik og finde frem til den helt rigtige glastype for dig.

Lexan

Lexan kaldes også Polycarbonat og Markrolon. Det er et slagfast materiale, som nærmest er umuligt at slå i stykker. Overfladen er blank, klarheden er stor og lysgennemstrømningen er normal. Nogle benytter det i forsatsruder, mens andre benytter det som tyverisikret glas grundet dets styrke.

Råglas

Råglas indebærer forskellige typer glas. Det bruges typisk som afskærmning, hvor man ikke ønsker gennemsigtighed. Herunder indgår blandt andet atlantic, ornament, crepi, kura og treclar. Det ses ofte i badeværelsesvinduer eller brusevægge.

Plexiglas

Plexiglas kan bruges til alt fra vindfang på altaner til maskinafskærmning. Materialet er robust og holdbart, samtidig med at dets gennemsigtighed er god.

Hærdet glas

Hærdet glas er sikkerhedsglas, da dets overflade er mere modstandsdygtigt end normalt. Hærdet glas kan dermed bedre klare slag og temperaturchok

Robax

Robax bruges ofte i brændeovne, da det kan tåle høje temperaturer og laves efter mål. Der findes også farvet glas, opalglas, refleksfrit glas, lavenergiglas, tråd-glas, brandsikkert glas og enament glas.

Plant glas

Almindeligt plant glas er vejen frem, når du skal have nyt glas i drivhuset, skuret eller lignende. Det kaldes også enkelt glas. Vi benytter plant glas uden trækstriber, så du får den bedste kvalitet.

Lamineret glas

Lamineret glas bruges som sikkerhedsglas. Det er sat sammen med folie, som opvarmes, og får et eller flere lag glas til at sidde sammen. Hermed er glasset modstandsdygtigt. Det betyder også, at det revner, og ikke splintrer, hvis det går i stykker. Flere kender det som panserglas, og det kan være transparent, fosteret, lyddæmpende eller UV-beskyttende, alt efter hvad du skal bruge det til.